Fakta om udsatte flygtninge i Danmark.

Udsatte flygtninge

Flygtninge kan være særligt udsatte af forskellige grunde, som kan have betydning for livet i eksil og for tilrettelæggelsen af integrationsindsatser. Udover traumatiserede samt børn og unge kan der eksempelvis være behov for at have særligt fokus på ældre flygtninge, flygtninge med handicap, kvinder eller LGBT-personer.

Eksilstress

Det er langt fra alle flygtninge, der er traumatiserede eller har PTSD. Men alle flygtninge vil være rystede over den drejning, deres liv har taget, når de ankommer til Danmark. Omvæltningerne, tabene og de oftest voldsomme oplevelser vil påvirke nogle mere end andre, og i kortere eller længere tid. Og der er en række stressfaktorer relateret til det at leve i eksil.

Traumer og PTSD

Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten – oplevelser som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. En del flygtninge med traumer får diagnosen PTSD – Post Traumatic Stress Disorder.

Børn og unge

Flygtningebørn er børn som alle andre børn. Men de kan have nogle særlige udfordringer. De har typisk oplevet mange usikkerheder, brud og tab. Og i Danmark er der meget nyt at lære i en situation, hvor forældrene også er under pres og berørt af, hvad de har været igennem. Derfor er det vigtigt, at børnene får etableret en almindelig og tryg hverdag og bliver en del af fællesskaberne i daginstitutionen eller i skolen.

Henvisningsmuligheder

Flygtninge kan få gratis behandling for deres traumer i specialiserede behandlingstilbud, som findes i alle regioner i Danmark. Du kan få overblik over eksisterende behandlingscentre på portalen traume.dk.

Udsatte flygtninge

Flygtninge kan være særligt udsatte af forskellige grunde, som kan have betydning for livet i eksil og for tilrettelæggelsen af integrationsindsatser. Udover traumatiserede samt børn og unge kan der eksempelvis være behov for at have særligt fokus på ældre flygtninge, flygtninge med handicap, kvinder eller LGBT-personer.

I Center for Udsatte Flygtninge har vi gennem mange år særligt opbygget viden og kompetencer vedrørende flygtninge berørt af traumer og PTSD . Vi har også lavet materialer og undervist om flygtningebørn og -unge samt udsatte familier.

Alle flygtninge vil være berørte af de omvæltninger, der er sket i deres liv. Men flygtninge er forskellige, og afhængig af kontekst kan nogle flygtninge være særligt udsatte af forskellige grunde, som kan have betydning hele vejen fra forfølgelse i hjemlandet over flugten og til livet i eksil – og for tilrettelæggelsen af integrationsindsatser. Ser man internationalt – hos eksempelvis UNHCR eller EU – eller på lovgivning og erfaringer i Danmark er det muligt at identificere nogle potentielle udsatheder knyttet til forhold som alder, køn, seksuel orientering, sundhed og funktionsevne.

Udover traumatiserede samt børn og unge kan der således være behov for at have særligt fokus på eksempelvis ældre flygtninge, flygtninge med handicap, kvinder eller LGBT-personer.

For hvilke netværksmuligheder findes der eksempelvis for flygtninge med handicap? Hvordan passer enlige ældre flygtninge ind i den eksisterende ældreomsorg? Hvordan sikrer man lige udbytte for kvinder i beskæftigelsesindsatsen? Og hvilke særlige opmærksomheder kan der være i forbindelse med boligplacering af LGBT-flygtninge?

For at sikre den rette støtte og lige muligheder for flygtninge er det vigtigt i den frivillige og professionelle integrationsindsats at have, hvad man kan kalde et intersektionelt perspektiv, der tager højde for, at flygtninge er sammensatte mennesker med forskellige udfordringer, behov og ressourcer.

Se oplæg om intersektionalitet afholdt af Center for Udsatte Flygtninge på Professionshøjskolen Metropol

Ældre flygtninge

I de kommende år må antallet af ældre flygtninge i Danmark forventes at stige. Dobbeltmarginalisering i forhold til alder og minoritetsbaggrund kan være en særlig udfordring for ældre flygtninge. Manglende muligheder for at rejse 'hjem' på ferie, manglende netværk, manglende kontakt til eventuelle børn samt stadigt mere begrænset adgang til pension øger risikoen for fattigdom og ensomhed for denne gruppe.

Mange flygtninge har endvidere en kulturel eller familiemæssig baggrund, hvor der ikke er tradition for at bruge for eksempel plejehjem.

Kvindelige flygtninge

Kvindelige flygtninge kan være særligt udsatte for udnyttelse og overgreb i forbindelse med konflikter og under flugten. Og ser man på integrationen i Danmark, springer det eksempelvis i øjnene, at kvindelige flygtninges beskæftigelse halter betragteligt efter mændenes. I slutningen af 2016 var 40 pct. af mandlige flygtninge således er i arbejde efter tre års ophold i Danmark, mens kun 11 pct. af kvinderne havde fundet vej til jobmarkedet.

Forskellen i beskæftigelse hænger både sammen med kulturelt betingede kønsrollemønstre, at en del kvindelige flygtninge har ringe lønarbejdserfaring fra hjemlandet, og at der er nogle strukturelle forhold på det danske arbejdsmarked, der kan gøre det sværere for nyankomne at opnå beskæftigelse inden for traditionelle kvindefag. Og andelen af kvinder, der er i virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, er markant lavere end for mændenes vedkommende. Der er således noget, der tyder på, at kvindelige flygtninge ikke i samme grad som mændene nyder godt af de eksisterende beskæftigelsesindsatser og muligheder på arbejdsmarkedet i Danmark.

LGBT-flygtninge

Der er en del homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede (LGBT) flygtninge i Danmark, der har fået asyl på grund af forfølgelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet eller af andre grunde.

LGBT-flygtninge er ofte enlige og kan have nogle særlige udfordringer hvad angår manglende netværk, social isolation og oplevet diskrimination eller chikane. Sådanne forhold kan forstærkes af boligplacering langt væk fra større byer med adgang til LGBT-netværk, hvis LGBT-flygtninge anvises en bolig, der deles med andre flygtninge, eller hvis eksempelvis sprogskolen ikke er opmærksom på at sikre et inkluderende miljø.

25 spørgsmål og svar

For mere viden om flygtninge, se 25 spørgsmål og svar om flygtninge

Eksilstress

Det er langt fra alle flygtninge, der er traumatiserede eller har PTSD. Men alle flygtninge vil være rystede over den drejning, deres liv har taget, når de ankommer til Danmark. Omvæltningerne, tabene og de oftest voldsomme oplevelser vil påvirke nogle mere end andre, og i kortere eller længere tid. Og der er en række stressfaktorer relateret til det at leve i eksil.

”Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen.” Hannah Arendt, Vi flygtninge, 1943

Flygtninge har oplevet en række materielle og immaterielle tab. Tab af hus og hjem, familie og venner, status, hverdagens genkendelighed, fremtidsplaner mv. Og bekymringer for familie og venner i hjemlandet kan fylde meget.

Flygtninge skal starte forfra og genopbygge en tilværelse i et nyt land med et fremmed sprog, andre sociale og kulturelle koder samt nye institutioner og systemer med komplicerede forventninger og krav. Der er her flere forhold, der i varierende grad kan påvirke flygtninges hverdag og trivsel, og bidrage til eksilstress.

Usikkerhed om status og fremtid

Alle flygtninge får i udgangspunktet en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, der skal forlænges efter et eller to år afhængig af status. Først efter otte år kan man søge om permanent opholdstilladelse, hvis man opfylder en række krav. Dette betyder usikkerhed om opholdsstatus og uvished om, hvad fremtiden bringer.

Dårlige socioøkonomiske omstændigheder

Det er de færreste flygtninge, der – selvom de ønsker det – kan blive selvforsørgende fra første dag i Danmark. Flygtninge er i udgangspunktet henvist til en lav integrationsydelse og møder optjeningskrav til visse sociale ydelser som eksempelvis børnepenge. Mange flygtninge vil således være påvirket af meget dårlige socio-økonomiske forhold. Dette rammer ikke mindst børn, enlige voksne og pensionister.

Manglende netværk

For alle mennesker kan mangel på sociale netværk føre til ensomhed, isolation og depression. For flygtninge kan netværk være særligt afgørende som støtte til at forstå og blive inkluderet i alt det nye – i de lokale fællesskaber og civilsamfund, i velfærdsinstitutionerne, på arbejdsmarkedet. Det kan tage lang tid for flygtninge at opbygge netværk i Danmark.

Levevilkårene i eksil er afgørende

Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem, sygdom, manglende behandling af traumer, problemer i familien, oplevet diskrimination samt ’almindelige’ stressfaktorer som skilsmisse kan være yderligere faktorer, der påvirker livet i eksil.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at forholdene for den enkelte flygtning eksillandet – i Danmark – er afgørende for livskvalitet og psykiske helbred, og dermed for integrationen. Undersøgelser viser blandt andet, at forholdene i eksillandet er vigtigere for livskvalitet og trivsel end eventuelle traumatiske oplevelser i fortiden.

Notat om flygtninges mentale sundhed

Traumer og PTSD

Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten – oplevelser som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter.

Hvor mange flygtninge i Danmark har traumer?

Vi kender ikke det nøjagtige antal flygtninge i Danmark, der lever med traumer. I en undersøgelse af nyankomne asylansøgere i Danmark opfyldte 34 procent af de undersøgte asylansøgere kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion, i daglig tale PTSD (Amnesty Internationals Danske Lægegruppe, 2008).

En kortlægning af indsatsen for flygtninge med traumer anslår, at 30-45 procent af flygtninge i Danmark har traumer (LG Insight for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2013). De mest kvalficerede estimater fra international forskning siger, at 13-25 procent af flygtninge bosat i højindkomstlande har PTSD (litteraturstudie af Ikram og Stronks, 2016).

Hvad kan give traumer hos flygtninge?

Alle flygtninge har oplevet at måtte forlade deres familie, venner, hjem og vante oplevelser. Det er i sig selv store tab. Mange har også været udsat for ekstreme og faretruende oplevelser. Begivenheder, der kan give traumer hos flygtninge, er for eksempel:

Også selve flugtoplevelsen kan have strakt sig over en længere periode og været forbundet med stor usikkerhed og fare. Dertil kommer den stressfyldte tilværelse som asylansøger og livet i eksil, der hos mange flygtninge er ensbetydende med en forværring af det psykiske helbred.

Hvad sker der i kroppen?

Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en naturlig mekanisme, som skal tjene til overlevelse i en livstruende situation.

Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, kan man senere opleve, at stressniveauet vokser eller bliver kronisk, uden at der tilsyneladende er fare på færde.

Diagnosen PTSD

En del flygtninge med traumer får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse. De karakteristiske symptomer er:

Livet i eksil har lige så stor betydning for flygtningene som selve traumet

Diagnosen PTSD kan bruges til at forstå nogle af de symptomer, flygtninge med traumer har. Men flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser.

Traumatiserede flygtninges psykiske helbred og livskvalitet afhænger i lige så høj grad af deres levevilkår og livssituation her i Danmark.

For eksempel er det vigtigt, om flygtningene har familie og andet socialt netværk, der kan give støtte, og om de er i arbejde eller ej. Det betyder også meget, om de kan få økonomien til at løbe rundt, om de kan begå sig på dansk, og om de i det hele taget føler sig velkomne i Danmark.

Børn i traumatiserede familier

Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støttte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer.

Mange får også for stort ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene selv.

Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering.

Notat om flygtninges mentale sundhed Rapport om traumeindsatsen i Danmark (2013) Film om flygtninge med traumer

Læs mere på portalen traume.dk, som Center for Udsatte Flygtninge driver sammen med fire andre aktører.

Børn og unge

Flygtningebørn er børn som alle andre børn. Men de kan have nogle særlige udfordringer. De har typisk oplevet mange usikkerheder, brud og tab. Og i Danmark er der meget nyt at lære i en situation, hvor forældrene også er under pres og berørt af, hvad de har været igennem. Derfor er det vigtigt, at børnene får etableret en almindelig og tryg hverdag og bliver en del af fællesskaberne i daginstitutionen eller i skolen.

Flygtningebørn og -unge, der kommer til Danmark, kommer med vidt forskellige baggrunde og oplevelser. Nogle børn flygter med begge deres forældre, andre med den ene forælder, mens den anden forælder måske er blevet dræbt, fængslet eller fortsat opholder sig i et kriseramt land. Andre flygter alene, de såkaldte uledsagede mindreårige, eller sammen med andre familiemedlemmer eller bekendte.

Flygtningebørn og -unge skal tilpasse sig livet i et fremmed land efter pludselige og omfattende ændringer af nærmest alle aspekter af deres liv. Hvordan de klarer tilpasningen til de nye omgivelser afhænger overordnet set af, hvad de har været udsat for før, under og efter flugten. Nogle flygtningefamilier har haft et forholdsvis almindeligt og trygt familieliv, hvor forældrene har haft mulighed for at skærme deres børn mod de konflikter, der har ført til flugt. Oftest har familierne dog oplevet lange perioder med uroligheder, forfølgelse, talrige flytninger, opsplitning, tab af familie og venner med videre.

Børn og unge håndterer sådanne oplevelser meget forskelligt afhængigt af blandt andet deres alder, kultur, kognitive processer og graden af støtte fra deres forældre. De vil dog som udgangspunkt have behov støtte til at bearbejde, reflektere over og mestre de udfordringer, de oplever, og til i det hele taget at etablere en normal hverdag.

Eksilstress

Det kan være længe siden, at børnene har haft en almindelig hverdag, og deres hverdagsliv i Danmark kan være præget af eksilstress. Mødet med Danmark er et møde med nye kulturelle koder, et nyt sprog i fremmede omgivelser og en fundamentalt ændret livssituation. For flygtningebørn er en af de store udfordringer at tilpasse sig et nyt institutions- eller skolemiljø. De skal udvikle nye sociale færdigheder og i det hele taget lære et dansk børne- og ungdomsliv at kende. Og det kan være svært at blive en del af de sociale fællesskaber i institutionen eller i skolen.

Tilpasningen til et nyt land er i sig selv stressende, men for flygtninge kombineres dette typisk med tab, sorg samt en række sociale og økonomiske stressfaktorer. Det kan for eksempel være forældrenes arbejdsløshed, diskrimination, tab af status, sundhedsproblemer samt ændringer i familiestruktur og -roller. Dårlig økonomi samt boligforhold kan betyde begrænsede udfoldelsesmuligheder for børnene, hvor det kan være svært at have et almindeligt socialt liv. Derudover har mange flygtningefamilier bekymringer i forhold til tilbageblevne familiemedlemmer og venner i hjemlandet samt deres egen fremtid.

Børn og traumer

Nogle flygtningebørn er traumatiserede på grund af, hvad de har oplevet, og nogle er sekundært traumatiserede på grund af forældrenes traumer. Børn i traumatiserede familier kan opleve, at forældrene ikke har tilstrækkeligt med overskud og ressourcer til at varetage forældrerollen og etablere en tryg og struktureret hverdag.

Eksiltilværelsen og de nye livsbetingelser har afgørende betydning for flygtningebørns udvikling og trivsel, og kan være med til at forværre den tilstand, flygtningebørn har med sig fra hjemlandet og flugten, hvilket kan have omfattende psykosociale følgevirkninger. Forskning viser, at flygtningebørn er særligt udsatte, hvad angår mental sundhed. Samtidig har flygtningebørn mindre kontakt med psykiatrien end danske børn.

Flygtningebørn i dagplejen Flygtningebørn i daginstitutioner Flygtningebørn i folkeskolen Flygtningebørn i fri- og efterskoler Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser Metodehæfte – Ud på gulvet. Folder til flygtningeforældre på dansk

Læs mere på portalen traume.dk, som Center for Udsatte Flygtninge driver sammen med fire andre aktører.

Henvisningsmuligheder

Flygtninge kan få gratis behandling for deres traumer i specialiserede behandlingstilbud, som findes i alle regioner i Danmark. Du kan få overblik over eksisterende behandlingscentre på portalen traume.dk.

Henvisning til traumebehandling foregår typisk via egen praktiserende læge.

Desværre kan der være lang ventetid på behandlingscentrene. Flygtninge med traumer har også behov for andre tilbud og foranstaltninger, der kan støtte op om deres øvrige livssituation og integrationsproces.

Du kan få overblik over eksisterende behandlingscentre på portalen traume.dk, som Center for Udsatte Flygtninge driver sammen med fire andre aktører.

Kontakt os gerne for en snak om behandlings- og støttemuligheder i din kommune eller region.